Bæredygtighed i projeket
Der er arbejdet med bæredygtighed med afsæt i ESG. Genbrugen af eksisterende bygninger og energioptimering i forbindelse med etableringen af Fælleshuset er en del af vores bæredygtige tilgang. Der arbejdes i etableringen endvidere efter delmål i DGNB 2025 manualen - bl.a. at benytte så miljøvenlige materialer som muligt.
I forbindelse med nedbrydning tages hensyn til, om der forefindes genbrugelige materialer. Projektgruppen har kontakt med Råt&Godt fra Aalborg, der er en social ansvarlig recycling virksomhed, som også har til formål at hjælpe unge med udfordringer ud over ledighed i beskæftigelse. Firmaet har som motto: "Mennesker og materialer fortjener en chance til”.
I projektet lægges op til, at det undersøges, om materialer fra nedrivning af den gamle overetage evt. vil kunne genbruges. Enten ved at vi selv benytter det eller ved at det leveres videre til en recycling virksomhed så som Råt&Godt. Vi stiler efter at få produceret så stor del af inventaret som muligt med brug af recyclede materialer.
Der indgår i projektet også en energirenovering af den del af den gamle oprindelige bygning, som ved projektet sammen med det nybyggede kommer til at udgøre Fælleshuset. Projektgruppen har i processen arbejdet med bæredygtighed på flere fronter. Der fortsættes med fjernvarme fra det lokale fjernvarmeværk, der benytter halm til opvarmning, og vand fra det lokale vandværk. Der etableres solcelleanlæg til elproduktion.
Der er tidligere arbejdet med udearealer og biodiversitet omkring Øster Hornum Hallen. Processen omkring udearealerne køres i en separat projektgruppe.
Med øje for en cirkulær økonomisk tankegang prioriteres leverandører-samarbejder bl.a. med socialøkonomiske virksomheder omkring indretning og videreudvikling af områdets faciliteter og aktiviteter. Igennem services ønsker vi at promovere sunde, bæredygtige spisevaner og en aktiv livsstil. Der er taget skridt til at samarbejde med lokale erhvervsdrivende og produktionsskolen i kommunen vedrørende levering af mad. Økologi, de nye officielle kostråd, lokale råvarer og undgå madspild vægtes højt i forhold til dette.